Om Saussure
Indhold
- Introduktion til Ferdinand de Saussure
- Om lingvistikken som disciplin & og om sproget som objekt
- Om det sproglige tegn / arbitraritet
- Om udtryk og indhold
- Diakroni vs. synkroni
- Langue vs. parole — form vs. substans
- Sygtagmer vs. paradigmer
- Problematisering af Saussure og primærværket Cours de linguistique générale
- Bibliografi
- Virksomheder inspireret af Saussures tanker
Introduktion til Ferdinand de Saussure
Saussure (1857-1913) står som en portalagtig skikkelse — han introducerede & formulerede målet og meningen med og for lingvistikken, den almene sprogvidenskab. Tidligere havde det sprogvidenskabelig genstandsområde været gennemsyret af historisk, omend strukturel, interesse og forståelse. Saussure selv var trænet i den sammenlignende og historiske lingvistik, der havde Indoeuropæisk og sprogudvikling, med særligt henblik på rekonstruktion, som hovedområde. Selv om de kategoriseringer Saussure foretog og insisterede på har historisk ræsonans, hos fx Aristotelses og skolastikkerne, sammenfattede og krystalliserede han et program for sprogvidenskabelig analyse, som hidtil ikke var set.
Den Store Danske Encyklopædi om Ferdinand de Saussure
"Saussure. På overgangen til 1900-t. fik sprogforskeren Ferdinand de Saussure afgørende betydning gennem opstilling af begreberne langue og parole, dvs. sproget som system over for den enkelte ytring i tale eller skrift. Sprogsystemet opfattede Saussure som en intern struktur af ligheder og forskelle. Han anså sproget for et enkelt — om end meget vigtigt — tegnsystem blandt andre betydningssystemer. Saussures tankegang blev udgangspunkt for strukturalismens systematiske studium af forskellige tegn- og betydningssystemer. Og det er i dette studium af sproget og af forskellige teksttyper, at strukturalismen har haft sin store betydning."
Om lingvistikken som disciplin & og om sproget som objekt
For at skabe en selvstændig sprogvidenskab, som var Saussures mål, var det nødvendigt at isolere et objekt, en genstand, der kunne studeres i og for sig selv. Set med moderne øjne forekommer en sådan løsrivelseskamp og insisteren lettere excentrisk, men på Saussures tid var studiet af sprog stærkt forbundet med arkæologi, historie, kulturforskning, litteraturhistorie og psykologi. Inspireret af Durkheims sociologi argumenterer Saussure for, at sproget ikke er et naturfænomen, men et — overindividuelt - socialt fænomen. Langue er på sin vis summen af den samlede viden om et givent sprog, eksempelvis dansk eller engelsk. Det betyder ikke,a t parole kommer før langue — i Saussures optik kommer systemet altid først. Vi står her over for et af strukturalismens kerneparadoxer. Helheden kan kun forstås ud fra delene, men delene lad siger kun forstå i kraft af helheden.
Ifølge Saussure opstår betydning i kraft af, at termer står i kontrast til andre termer. Og det er såvel på udtryksplanet som på indholdsplanet. Det betyder, at det sproglige tegn kun lader sig bestemme relationelt på baggrund af serialitet mellem principielt automone serier. På langue-niveau er der kun form, og sprogvidenskaben bliver altså en formvidenskab. Jf. Saussures og Hjelmslevs eksplicitte credo: Sprog er form, ikke substans.
Om det sproglige tegn / arbitraritet
Udtryk og indhold
Diakroni vs. synkroni
I 1978, mens han stadig var studerende, fremsatte Saussure en påstand om, at den lange vokaler i proto-indoeuropæisk havde udviklet sig fra korte vokaler med sonantisk medlyd. Saussures påstand var udelukkende baseret på fonologiske analyser af morfologiske mønstre. Hypotesen blev bekræftet, da Hittie-sproget blevet opdaget. Saussure var altså en særdeles dygtig filolog, før han fremsatte den påstand, der skulle betyde opgøret med den historisek lingvistik. Saussure argumenterede for, at sprogvidenskaben grundlæggende havde to arbejdsmetoder: en synkron og en diakron. Hvis vi forestiller os et træ, vil den diakrone metode anskue hele træet og dets udvikling, den synkrone metode vil skære en enkelt skive af træet ud og studere denne isoleret, studere den som et statisk fænomen. Saussure mente, at synkrone arbejdsmetoder var underrepræsenteret i den generelle forskningsindsats. Samtidig mente han, at vejen til at destillere et langue-objekt måtte gå igennem den synkrone metode. Den teoretiske position, Saussure gjorde sig til talsmand for, spredte sig som ringe i vandet til andre discipliner. I stedet for at fokusere på forfatterens biografi eller den historiske tid, teksten var produceret i, var Saussure-inspirerede litterater hovedsagtligt interesseret i immanente strukturer. Fransk strukturel narratologi, russisk formalisme, amerikansk nykritik er tre discipliner, der alle arbejder synkront. Tekstens anskues eom et lukket system af forskelle (et langue), en krystal, som det er litteraturkritikerens opgave at gøre rede for.
Langue vs. parole — form vs. substans
Saussure opdeler den generelle betegnelse for sprog, langage, i to: Parole, som er konkret tale/skrift, og langue, der er det abstrakte, lukkede system bag sprogets overflade. Sammenligningen med Freuds ubevidste ligger lige for. Langue er immaterielt, en abstraktion. Sproglige størrelser som fonemener, morfemer og grafemer befinder på langue-niveau, hvorimod deres konkretiseringer - foner, morfer og grafer, findes på parole-niveau. Opdelingen er sammenglignelig med den peirceanske opdeling i type (abstrakt) og token (konkret). Hver gang vi udtaler et "p", udtaler vi det forskelligt, betydningen bestemmes kvalitativt i forhold til en slags "protopye" — fonemet — som kun lader sig definere & determinere ved dets placerings i en lydlig matrix, lader sig bestemme i kraft af relationen til andre fonemer.1
Ifølge den danske sprogforsker Louis Hjelmslev, som var kraftigt inspireret af Saussure kan langue opdeles i tre niveauer: forme pure / 'schéma', forme matérielle / 'norme' & //ensemble des habitudes adoptées dans une société donnée, et définie par les manifestations observée / 'usage'.
Parole er altså grundlæggende en heterogen størrelse, hvorimod langue et homogent, struktureret stystem, der består af sammensmeltninger af betydning og "lydbilleder", hvor begge fænomener skal forstås som psykologiske størrelser ifølge Saussure.
Syntagmer vs. paradigmer
Problematisering af Saussure og primærværket Cours de linguistique générale
Saussures primærværk — Cours de lingustique générale, der blev publiceret posthumt i 1916 — har altid været omstridt territorium. Værket er nemlig ikke af Saussures egen hånd, men en sammenstrikning af noter taget af Saussures studerende og teoretiske arvtagere, Charles Bally og Albert Sechehaye. Kritikpunkter har været, at Saussure var en langt større tænker, end de der "skrev" hans værk, altså Bally & Sechehaye. Derudover har der været sået tvivl om redaktørerenes akademiske kapacitet, særligt i forhold til primærtænkeren, Ferdinand de Sausurre. Slutteligt har andre studerendes noter indikeret helt andre retninger, end Bally og Sechehaye har fanget og videreformidlet, måske på grund af manglende kompetence, måske på grund af, at de har haft interesse i at tone Saussures værk efter egne interesser og lingvistisk forståelse.
I Saussure-familiens Orangeri fandt man i 1996 en samling af Saussures oprindelige noter og skriblerier, der blev udgivet under redaktion af Simon Bouquet i 2002 (Écrits de linguistique générale de Ferdinand de Saussure) på forlaget Gallimard.
Biblografi
Écrits de linguistique générale, Bouquet & Engler, 2002
Ferdinand de Saussure, Bouquet, 2003
Nouveaux regards sur Saussure : mélanges offerts à René Amacker, 2006
Re-reading Saussure : the dynamics of signs in social life, Thibault, 1996
Saussure, un système de paradoxes : Langue, parole, arbitraire et inconscient, Akatana, 2006
The Cambridge Companion to Saussure, Sanders, 2004
Writings in General Linguistics, Bouquet & Engler, 2006
Virksomheder inspireret af Saussures tanker
Det danske positioneringsbureau Battle and Bounce lægger ikke skjul på at være påvirkede at semiotikkens grundlæggende indsigter.
Denne wiki om den moderne sprogvidenskabs fader, Ferdinand de Saussure, er konstrueret & vedligeholdt af Bergholt Indhold på denne side og undersider er ophavsretligt beskyttet og må ikke gengives i sin helhed uden forfatterens samtykke. Fragmenter kan uden videre gengives med behørig kildeangivelse. Såfremt wiki'en citeres i et online-medie bør der linkes til den side, der citeres.
